Er du klar til fremtiden? – Foredrag med YourWaves på Borups Højskole.

{lang: 'da'}

Med mellemrum sker det at man må løfte blikket fra skærmen og se rigtige mennesker i øjnene. Væk fra tastaturets trykke rammer er man i stand til at formidle og forklare sig på en anden måde og måske nå ud til nogle mennesker, der normalt ikke gider læse blogindlæg. På sådan vis har vi i YourWaves fået mulighederne for at afprøve nogle af vores ideer og tanker for et livepublikum til et foredrag om vores syn på fremtiden. Rammerne bliver den hyggelige gamle Borups højskole i hjertet af København . Det skal handle om det nye medielandskab og digitalisering af kunst og musik.

De fleste har opdaget at sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter med fordel kan bruges som kommunikations- og promoveringskærvtøjer, men de skal ikke forveksles med traditionelle medier. De sociale medier skaber relationer imellem mennesker, hvilket navnet også hentyder til. I løbet af de sidste år har folk i uventet gradtaget de sociale medier til sig. Facebook har i dag mere end 400.000.000 profiler og det gøre det til et medie, der bør tages alvorligt. Hvis udviklingen fortsætter kommer det til at ændre ved den måde vi informationer og viden bliver spredt. Før de sociale medier var det udelukkende massemedierne, der forsynede os med nyheder om alt fra verdenssituationen og vejret, til kultur og sport, og dermed havde en stor indflydelse på vores forbrug og kulturudbud. Hvis man som kunstner ville gøre sig forhåbninger om kommerciel succes, gjaldt det om at bejle til massemediernes for at blive eksponeret overhovedet – hele kommunikationsverdenen indrettede sig derfor naturligt efter dette. Med de nye sociale medier og netværk, opstår nye muligheder for PR og markedsføring, men de er anderledes end de velkendte medier.

Hvis man vil benytte de sociale medier til at kommunikere sit budskab til de rette modtager, skal man forstå deres struktur og funktion. Det er her mange går galt. Man forsøger at overføre de velkendte strategier og metoder til de sociale medier, men de er så fundamentalt anderledes at imidlertid ikke lader sig gøre. En platforme som Facebook er ikke velegnede til at råbe enslydende budskaber til masserne, men består af forbindelser imellem mennesker. facebook er ikke ét stort fællesskab men kan tale til, men de består af millioner af små fællesskaber, hvor individer deler viden, smag, inspiration og opdateringer fra deres hverdag. Det kan betale sig at være opmærksom på denne struktur, men det kræver at man løfter perspektivet et niveau. Det er det vi vil forsøge at gøre.

Målet er selvfølgelig at gøre det hele fordøjelig og underholdende med eksempler, anekdoter og sjove historier. Du behøve ikke være kunstner eller arbejde med kommunikation for at få noget ud af det. Måske er du bare nysgerrig for at høre hvordan det er vi tænker og arbejder i YourWaves, eller har underet dig over hvad sociale medier er for en størrelse.

Related Posts:

Dette indlæg er skrevet af Torben Eik

Hvis du har spørgsmål, forslag eller anbefaling til bloggen, er du meget velkommen til at skrive til mig på torben@yourwaves.dk