Making Waves på Roskilde Festival

{lang: 'da'}

Fra på onsdag vil Jeg være at finde på Roskilde festival. Jeg har en kuglepæn og en blok papir med, for jeg er på mission for at samle stof til bloggen. Festivalen har endda været så venlige at give mig en akkreditering og adgang til mediebyen og det skal de ikke fortryde! Mød mig dernede, hvis du har en holdning eller et råd, eller skriv/Tweet til mig, hvis der er noget jeg bør dække.

Roskilde Festival er ubestridt den største og vigtigste musikbegivenhed i Danmark. Det er derfor et naturligt sted at tage hen, når man beskæftiger sig med musik og markedsføring. Men det kan også hurtigt blive kaotisk og uoverskueligt. Jeg har derfor sat mig tre mål med festivalen: 1.) At tage pulsen på forskellige trends og tendenser indenfor New Media og sociale medier. 2.) At tale men en masse spændende mennesker om musikens fremtid. 3.) At opsnappe gode råd og ideer til vores læsere.

Geo-tagging, smartphones og Twitter-tags.

En af de helt store trends i cyberland er GEO-tagging og især fænomenet Foursquare. Derudover har festivalen også fået både en officiel og en uofficiel iPhone-applikation. Øget brug af smartphones og internet er i hvert fald noget, der vil optage min opmærksomhed. Den megen elektroniske aktivitet på festivalen er et spændende fænomen, for hvem havde troet at internettet nogensinde ville få et indtog på en væk-fra-civilisationen-begivenhed, som Roskilde festival jo er? Ikke desto mindre er mobil-applikationer og digital kommunikation ved at indfinde sig, som en fast del af ritualet. Jeg har (Pr. mandag formiddag)  allerede været i kontakt med flere fæstivalgæster via Twitter og Facebook og jeg har endnu ikke forladt København.

På Twitter har festivalen fået sit eget hash-tag “#RF10″. Det betyder at man kan følge med i hvad der bliver skrevet om og fra festivalen. Du kan følge tagget her.

Et par relevante Twitter-profiler fra festivalen jeg kan anbefale er Roskildetweetup, RoskildeNews, Orangefeeling, Roskilde4sq og selvfølgelig undertegnede.

Hvem skal jeg møde

Jeg kan også afsløre at min tid på festivalen bl.a. kommer til at inkludere samtaler med Festivalens New Media-ansvarlige Mads Mikkelsen, musikchef Rikke Øxner, Karrierekanon-bandet Mescalin, Baby og Orange scene -åbningsnavnet When Saints Go Machine. Derudover vil jeg være at finde til Foursquare brunch i ovalen og til Roskilde Tweetup ved badesøen onsdag. Forhåbentlig når jeg et smut forbi P1lejren og et par besøg i YourSpace-området. Hvis alt går vel, blive der også tid til musik. Hovednavnet for en cyber-nørd som mig, er selvfølgelig konceptbandet Gorillaz torsdag kl. 22 på Organge scene.

Hold øje med bloggen de kommende uger, når jeg begynder at poste mine indlæggene og husk at i kan følge mig på Twitter og på Facebook under hele festivalen!

Vi ses derude!

photo Klavs Bo Christensen – Rockphoto

Related Posts:

Dette indlæg er skrevet af Torben Eik

Hvis du har spørgsmål, forslag eller anbefaling til bloggen, er du meget velkommen til at skrive til mig på torben@yourwaves.dk