5 råd til indiemusikere om at bruge sociale medier
Forleden faldt jeg over et indlæg på Los Angeles Times teknologi-blog. Indlægget bærer overskriften “Five social media tips for indie musicians“ og fangede derfor min opmærksomhed. Der findes mange af den slags indlæg i cyberspace (også her på bloggen), men denne skilte sig ud. Det interessante ved netop disse fem råd er at de stammer fra fire meget markante ledere indenfor sociale medier og et fra den succesfulde pop-og-film-stjerne Jared Leto.
Jeg har gjort mig det besvær at oversætte de fem råd til dansk, for budskaberne er relevante og passer godt ind i de tankebaner vi arbejder under her på bloggen. Undervejs har jeg indsat kommentarer og uddybninger.
Rådene stammer fra en panel-dabt ved en konference afhold i forbindelse med årets Grammy-uddelling. Her blev de fem eksperter bedt om at give et råd til indiemusikere, der gerne vil benytte sig af de sociale medier. Her er resultatet:
1. Vær dig selv
“Det hele må ikke handle om salg og reklame. Folk vil gerne interagere med dig og lære dig at kende, men ingen er interesseret i at skabe forbindelser til dig, hvis du kun fortæller dem at de skal købe dit album. Folk vil ikke have at du skal være perfekt, de vil have du skal være virkelig.”
– Evan Greene – chief marketing officer på The Recording Academy
Dette er en strategi man kan kalde “storyliving” – et begreb jeg har fra Henriette Weber. – Se mere her. Samtale og ægte social interaktion er nogle af de stærkest værktøjet man kan bruge på de sociale medier.
2. Vælg et par tjenester du kan li’ og fokuser på dem
“Der er så mange tjenester derude at ethvert forsøg på at gøre det hele og være alle steder, er umuligt. Forsøg dig frem. Det er i orden at kludre i det undervejs. Og lad være med at hyr en PR-person til at tage sig af dine tweets. Målet bør være at at have ægte samtaler med dine fans.”
– Kevin Rose – Stifter af Digg
Mange tror det er en god strategi at have så mange profiler som muligt, så chance for at blive opdaget er så stor som mulig. Så simpelt er det desværre sjældent. En misvedligeholdt profil, hvor man ikke er tilstede er afskrækkende og der findes IKKE en service, der på tilfredsstillende vis kan opdatere alle profiler på en gang (heller ikke Artistdata).
3. Tilbyd noget unikt
“Der er så meget derude allerede og folk har så lidt tid, at det at en unik personlighed og en unik musikalsk stil kan give dig en stor konkurrencefordel. Find ud af hvad der er enestående ved dig og spørg dig selv: Hvad er det kondecerede budskab? Det skal være noget så bemærkelsesværdigt at modtageren bliver nødt til at dele det.”
– Pete Cashmore – stifter af Mashable
At tilbyde noget unikt er i virkeligheden den ældste markedsføringsstrategi der findes. Hvis man ikke vil ædes op af konkurrencen, må man have et produkt, et koncept eller en PR-strategi, der er anderledes. Det samme gælder naturligvis på internettet. Mashable er en blog om teknologi og internet – og en kilde vi bruger meget her på bloggen.
4. Del de ting du er mest begejstret for
“Del ting du finder, elsker, hader og skaber. Del de ting du skaber uanset at du ikke er færdig endnu. Det er det, der gør det engagerende.”
– David Karp – stifter af Tumblr
Folk vil gerne have noget. Hvorfor ikke give dem lidt af det, der interesserer og inspirerer dig? Tumblr er f.eks. en god platform til dette formål. På vores YourWaves-Tumblr-blog, dele (og gemmer) vi sjove, spændende og interessante ting vi falde rover på nettet. Se også hvordan det danske band The Storm bruger platofrmen, som deres hjemmeside: thestorm.dk
5. Omfavn anarkiet
“Vi lavede på et tidspunkt en event kaldet “The summit”. Her skulle 1000 mennesker mødes og være med til en indspilning. Jeg fik en besked på Twitter fra en person i Iran, der var frustreret over ikke at kunne deltage, så vi opfandt et koncept der gjorde det muligt at være med hjemme fra sin egen computer. Det er en kaotisk verden, men der er meget at lære. Det er en frugtbar grobund for kreativitet.”
– Jared Leto, sanger, guitarist og sangskriver i bandet 30 Seconds to Mars. (Hvis musik vi ikke har noget særligt forhold til her på bloggen)
-
Torben Eik
-
Henriette Weber


