I 1979 hittede den engelske popgruppe The Buggels med sangen “Video Killed The Radio Star”. Det samme nummer blev to år senere den første video nogensinde spillet på MTV. Musikvideoen var kommet for at blive og skulle få stor betydning for musikken. I dag er det internettet, der er det nye og “truende”, men vil internettet have den samme effekt på videostjernen, som videoen havde for radiostjernen? Svaret er “nej, tvært imod”.

“Video Killed The Radio Star” blev i følge rygtet til, efter Trevor Horn fra The Buggles læste en science fiction -novelle om en operasanger i en verden uden lyd. Sangens handler, som titlen også antyder, om hvordan musikvideoen slog den den radioskabte popstjerne ihjel. Dog med det lille twist at sangen var science fiction i sin tid. Musikvideoens storhedstid lå stadig forude i 1979.

Musik på TV

Selvom radiostjernen endnu ikke er helt død og at radio-mediet sandsynligvis vil fortsætte med at have en stor betydning for promovering af nye stjerner i nogle år endnu, blev musikvideoen rigtignok en betydelig markedsføringskanal for musik.  TV-kanalen MTV var i 80′erne med til at sikre stjernestatus for store ikoner som Madonna, Duran Duran og Michael Jackson, der alle var gode til at udnytte videomediet på den eller anden måde.

Musik på TV var selvfølgelig ikke noget nyt på The Buggles tid. Siden TV’ets begyndelse havde man præsenteret musik på skærmen. Indefor populærmusik var det primært sket som korte liveoptrædender i TV-shows som det ameriakanske Ed Sullivan Show, der var med til at popularisere bands som Beatles, Elvis, Beach Boys, The Doors og The Rolling Stones. I slutningen af 79′erne var det imidlertid blevet så billigt at produceret egne videooptagelser, at pladeselskaberne var begyndt at gøre det selv. Videoerne blev brugt som en smart måde at markedsføre og promovere kommende pladeudgivelser fra deres kunstnere. I begyndelsen af 80erne var allerede kommet så mange af disse musik-vidoer, at der var grundlag for at starte en hel TV-kanal dedikeret til visningen af dem.

D. 1. august 1981 kl. 00:01 (Bemærk det forestående jubilæum) transmitterede MTV sin allerførste musikvideo – og gæt engang hvilken? Ingen anden end: “Video killed The Radio Star”. Denne begivenhed markerede ikke alene åbningen af ny populær TV-kanal, men lagde også kimen til an helt ny generation af musikforbruger og endda en helt ny generation af unge overhovedet - MTV-generationen.

Med musikvideoen havde TV fået en direkte pendant til radioens DJ. Video Jockeyen’en præsenterede videoer på stribe, som man kendte det fra radioens musikprogrammer – forskellen var at musikken havde fået en attraktiv visuel dimension. Forbrugerne tog det til sig i stor stil og MTV var i 80′erne, 90′erne og 00′erne en ufravigelig del af ungdommens musikforbrug.

Enter: Internet

I dag er der indtrådt en ny forandringskrævende og meget dominant aktør i medielandskabet. Der er ingen tvivl om at internettet vil få, og allerede har haft, en stor indflydelse på musikforbrug såvelsom musikforbruger. Betyder det at vi skal bestille Trevor Horne til at skrive en ny sang med titlen “Internet Killed the Video Star”? Svaret er nej – i hvert fald ikke hvis sangen skal afspejle virkeligheden. Musikvideoen er mere levende en nogensinde!

Internettet er ligesom TV et meget visuelt medie. I starten var World Wide Web et lidt kedeligt informationsmedie, men med årene er det blevet bedre og bedre til at formidle visuelle indtryg og det har haft betydning for musikken. Videoen er blevet en effektiv måde at nå brugerne på  - både fordi den kan fastholde deres opmærksomhed og fordi det er meget nemt at dele en video på de de sociale medier. YouTube er i 2011 en af de mest effektive promotionkanaler overhovedet. Det rigtige indhold kan nå ud til millioner af modtagere i løbet af få minutter og der er en tydelig sammenhæng imellem tidens største og bedst sælgende popstjerner og antallet af afspilninger på YouTube.

Mediet der formidler ny musik til forbrugeren er altså ved at skifte fra TV til internet, men musikvideoen er blot flyttet med og med fornyet kraft. Den væsentligste forskel er kvaliteten. 80′ernes meget primitive musikvideoer (Som eksemplet nedenfor) var beregnet til en passiv modtager, hvis eneste alternativ var at slukke. Ren Push-markedsføring. I dag er det det attraktive, flotte, gennemførte, konceptuelle, sjove eller kontroversielle indhold, der når flest brugere. Det indhold, der er bedst til at skabe pull-effekt. Surferen er rastløs, utålmodig og vandt til at have et stort udbud til rådighed og har derfor ikke tid til halvhjertede videoer.

Jeg vil slutte rammen om denne fortælling ved at vende tilbage til The buggles.

Related Posts:

• Pomplamoose – Et anderledes online markedsføringkoncept
• Carly Rae Jepsen – Viral popstjerne
• Adele og de 71 kopier
• Death Cab For Cutie – “You Are A Tourist”
• Rasmus Thude – Viral effekt, god timing og Justin Timberlake.

Det følgende handler om Arcade Fire. Hvis du hører til dem, der absolut ikke gider høre mere om de canadiske indiekæledækker, kan du lige så godt klikke væk nu. Arcade Fire er denne gang afsender på en interessant online-video lavet i html5 og er dermed forgangsband for en spænende ny måde at præsentere sin musik i cyberspace.

The Wilderness Downtown

Jeg vil således henlede opmærksomheden på den interaktive musikfilm “The Wilderness Downtown“. Det er en slags Website/musikvideo til sangen We Used To Wait fra Arcade Fires nye album “The Suburbs”. Hvis du færdes i nogenlunde de samme digitale kredse som jeg, er du med garanti stødt på konceptet før. Den har spredt sig med imponerende hast på de sociale netværk og især på Twitter er jeg blevet krydsbeskudt. Men! Når den værste irritation har lagt sig, må de fleste indrømme at det er et spændende koncept der udfolder sig på skærmen. Her mødes man af et eksempel en gennemført interaktiv musikvideo, der både præsenterer musikken i passende visuelle omgivelser og inddrager modtageren på forskellige vis.

Prøv den selv på thewildernessdowntown.com (Videoen kan kun ses i Chrome, som kan hentes fra siden).

Html5

Det nye og interessante ved filmen er at den er lavet i web-sproget html5. For alle der ikke taler nørd, er html5 en opdateret version af det altdominerende internet-kodesprog html (Hyper text markup language). Html er kort beskrevet et kodesprog der formidler de informationer, der åbner en hjemmeside i din browser. Eller sagt på en anden måde: En browser er et program der omsætter html om til de hjemmesider du besøger.  Det nuværende kodesprog html4, har været brugt i mere end 10 år og udviklingen af html5 har været igang siden 2004, så der er store ting i vente. Fordelene ved den nye version er primært at det er nemmere for grafikere og programmører at lave pæne og velstrutkurerede koder og selvfølgelig at sproget tilbyder nye grader af fleksibilitet og en række nye muligheder for dynamiske og bevægelige elementer. Vi kommer derfor med garanti til at se mange flere koncepter af denne slags.

Adobe Flash og Apple

Den anden fordel ved html5 er at det kommer til at kunne bruges i alle Apple-produkter. Siden 90′erne har de fleste bevægelige og interaktive elementer på hjemmesider som spil, animationer, billedgallerier og netbanker kun været mulige med hjælp fra programmet Flash, som ejes af den amerikanske softwaregigant Adobe. Flash er et tillægsprogram man installerer på sin computer og som gør det muligt at disse typer indhold. Dette tillægsprogram findes imidlertid ikke på f.eks. Apples iPhone. De fleste iPhone-ejere har sikkert opdaget at de ikke kan afspille musik fra Myspace og det skyldes netop at det ikke er muligt at installere Flash. Med html5 bliver alle disse ting også mulige på iPhone. Det kunne meget vel skabe incitamenter for at lave mere af denne type indhold…

Her er et par underholdende eksempler på hvad man kan lave med html5

• Interactive canvas gradients
• Lynnedslag
• 9 elements
• Trommemaskine
• Tegneprogram

Hvis eksemplerne ikke virker i din Browser, så prøv i Chrome.

Related Posts:

• Death Cab For Cutie – “You Are A Tourist”
• Video Killed The Radio Star
• Pomplamoose – Et anderledes online markedsføringkoncept
• Lav en gratis musikvideo og sælg en ekstra EP
• Hvilke muligheder har internettet skabt for musikken?

Der bliver talt og skrevet meget om de konsekvenser digitalisering og new media har for musik. Der er ingen tvivl om at både musikken og musikbranchen står overfor store forandringer på grund af internettet og andre interaktive medier. Ofte bliver det dog til klageskrifter om de begrænsninger og problemer, som det nye medielandskab skaber. Dette blogindlæg er derfor dedikeret til i stedet at gøre opmærksom på nogle af de muligheder, der er opstået i forbindelse med dette og som er i gang med at forandre musikken.

Fildeling, downloads og streaming har ændret betingelserne for at sælge musik – det står efterhånden klart. Men disse tendenser er ikke de eneste ændringer, som musikken går i møde i den digitale tidsalder. Der er opstået et hav af nye muligheder for kommunikation, markedsføring, udbredelse, kunstnerisk udfoldelse - for ikke at tale om måder at skrive og indspille musik på. Internettet er kommet for at blive og derfor må de forandringer, som dette medfører, medregnes af musikbranchen, når den skal skabe vækst. Efter min mening er det vigtigt at holde sig for øje, at vi befinder os midt i en brydningstid eller måske endda en ny teknologisk revolution. Internettet har ændret ved betingelserne for – ja, nærmest alt, der har med musik at gøre - at skrive, høre, forbruge, anbefale, diskutere, dele, finde, købe, forstå, distribuere og sælge.

Ingen tvivl om at det var nemmere at prissætte og sælge musik før internettet gjorde sit indtog, og det er derfor forståeligt, at mange længtes tilbage til tider med større kontrol og “retfærdighed”. Når det er skrevet, synes jeg det er på tide at se lidt fremad, og derfor kommer her mit bud på fremtidens muligheder (og mulige fremtidige forretningsmodeller). De følgende punkter er udledt af diskussioner om tingenes tilstand, som vi ofte tager op i YourWaves, og som tilbagevendende dukker op i mine tanker, når jeg forholder mig til de nye markeder og musikkens fremtid i det hele taget. Rækkefølgen er tilfældig. Hvis du har et punkt, som du synes jeg mangler, er du velkommen til skrive det i kommentarfeltet!

1.  Delbarhed
Den sociale tendens på internettet har åbnet op for helt nye måder at dele musik. Her skal socialt læses i neutral forstand – altså muligheden for, at alle kan være i kontakt med hinanden hele tiden på et hav af forskellige måder. Mennesket har altid holdt af at dele anbefalinger og betydningsfulde oplevelser med hinanden. Musik er super-delbart indhold på internettet. Langt det meste musik findes allerede i digital format, og via e-mails, sociale medier, blogs og bookmarking-tjenester er det blevet nemmere end nogensinde at dele sin smag med sit netværk.

2. Video
Musikvideoen har haft en succesfuld renæssance på internettet. Internettet har medført helt nye muligheder for at eksponere sin video. Før internettet var man afhængig af TV-kanalerne til afspilning af musikvideoer. I dag kan man selv præsentere sin video på en række forskellige måder og det kan derfor betale sig for langt flere musikere at supplere sin musik med videoer. Et hurtigt kig på de mest populære film på YouTube viser at musikalsk indhold dominerer sitet. Der er allerede mange gode eksempler på musikere, der har haft succes med innovative eller sjove videoekoncepter. Se. F.eks. Mystery Guitar man, Pomplamoose, Thruyou (kutiman) og de to mega-virale musikvideoer fra OK GO “Here it Goes Again” og “This Too Shall Pass“

3. Målgruppe-segmentering

For dig der ikke taler “marketing”, betyder dette blot, at det er blevet nemmere at nå den rette modtager. Tilhængere og yndere af forskellige genrer, stilarter og bands samles i fællesskaber på internettet. De læser genrebestemte blogs, musikportaler eller interagerer med smagsfæller på Facebook, Twitter, Myspace eller lignende. Alt sammen noget der er blevet meget nemmere med den sociale tendens på internettet. ”Den lange hale” indenfor musik har fået langt bedre betingelser – og er formodentlig blevet meget længere. Snævre genrer og nørdede subkulturer finder fans på tværs af lande og tidszoner.

4. Storytelling
Musik er er måde at fortælle historier på – igennem tekst, symboler eller toner. Mange succesfulde musiker har opdaget, at god musikalsk kunst hænger sammen med evnen til at iscenesætte en stemning omkring sin musik. Musik skaber netop ikke bare lyd, men stemning og associationer på tværs af teknikken – både visuelt, lyrisk og scenisk. Internettet har skabt fantastiske rammer for at dyrke og udvide denne storytelling. Jeg har før nævnt de nye muligheder indenfor eksponeringen af videoer, men med storytelling tænker jeg især på interaktion med fans og nye muligheder for kommunikation. Det er blevet nemmere end nogensinde for musikere at være i kontakt med fans og interesserede – og de kan være det hele tiden. Alle de populære platforme som Facebook, Twitter, youtube, Myspace og blogs er bannerførere på dette punkt. Nogle af de bedste eksempler på moderne bands, der benytter disse muligheder er Gorillaz og Nine Inch Nails.

5. Social værdi
Musik skaber fællesskab. Bands, musikere, genrer, blogs og musikportaler er i stand til at skabe fællesskaber omkring deres budskab og folk har vist sig mere end villige til at indgå i disse fællesskaber. De mest populære bands og musikere har nogle gange samlet millioner af fans i online-fællesskaber – og det skaber markedsføringsværdi! Se f.eks. Rihannas eller Coldplays Facebook-sider. På dette punkt adskiller musik sig væsentligt fra andre brancher, da det ofte er en del sværere at få folk til at blive fans af badesæbe, brødristere, alluminiumsrør, geleringspulver eller tennissokker. Musik tiltrækker folk, fordi det har social værdi – det har en samlende effekt. Langt de fleste mennesker vil gerne være en del af et fællesskab af en slags. Og ja,  internettet har lige præcis gjort det nemmere at facilitere og drive disse fællesskaber.

6. Interaktion og fankontakt
Selvom det ikke fuldt ud har vundet indpas endnu, har internettet også åbnet op for en højere grad af interaktivitet for musikere og modtagere imellem. Modtageren kan blande sig i det, der foregår – være i kontakt med kunstneren eller ligefrem blive en del af skabelsesprocessen. Enten som bidragsyder i form af vidoer, billeder eller grafik, eller ligefrem ved at foreslå musikalske ændringer eller forbedringer. SE f.eks. dette projekt, hvor Rob and Cal inviterer alle til at hjælpe dem i skriveprocessen.

Related Posts:

• Anmeldelse: RockMelt Facebook’er din browser!
• YourWaves begynderguide til internettet – Hvor skal man starte som musiker?
• 7 Forslag til ting du kan lave i julen for at optimere markedsføringen af din musik.
• Infographic: Hvilke sociale relationer synes musikere er mest værdifulde?
• Fremtiden indenfor markedsføring og sociale medier

Hvis man som musiker vil blive bedre til at udbrede sin musik, skal man blive bedre til at tænke i markeder og målgrupper. Det gælder hvad enten man ser musikken som et kommercielt produkt der skal tjene penge eller kunst, der skal udbredes og lyttes til.

Bloggen her har til formål at fortælle om YourWaves erfaringer med markedsføring og promotion af musik på internettet og grundlæggende for enhver effektiv markedsføring er forståelse af et marked og en forbruger. Det diskuteres meget for tiden, om de nye forbrugsmønstre og  markedsomstændigheder er til det bedre eller det værre – om f.eks. digitaliseringen skader eller gavner musikken. Det er ikke af den grund at jeg vil anbefale at man tager til Musikparlamentets arrangement, for uanset hvad man synes om de nye omstændigheder kan det nemlig betale sig at blive klogere på forbrugeren.

Forbrugeren flytter sig, men branchen står stille.

Som jeg ser det, er der ved at opstå en voksende kløft imellem de forestillinger mange har om musikforbrugeren og den reelle forbruger. Ændringerne hos forbrugeren skyldes ikke kun internettet og digitaliseringen, men er også naturlig konsekvens af historiens gang. Forbrugeren er ikke den samme som for 10 år siden. Nye generationer af forbrugere kommer til, de vokser op med nye medier og muligheder og gør oprør imod fortidens vaner. Det er ikke kun et spørgsmål om downloads og iPods, men en ny forståelse af musikken, som kunstform og kunst ændrer sig hele tiden – Det er en naturlig del af menneskets udvikling, så hvorfor vil man så gerne tvinge forbrugeren tilbage til gamle vaner? Det er hverken en sympatisk eller rentabel model. Det er på mange måder det, der sker indenfor musikken i disse år og grunden er ofte at man har mistet kontakten med forbrugeren. Branchen er så fokuseret på at genvinde fortidens velfungerende forretningsmodeller, at den glemmer at udvikle nye modeller der passer til de nye omstændigheder.

En af løsningerne på dette problem er at begynde at tage forbrugeren alvorligt. Hvis man anskuerproblemstillingen med en marketings-optik er det uhyre vigtigt at forholde sig til forbrugeren. Ikke kun for branchen i sin helhed, men også for den enkelte musiker.

I sidste ende er det forbrugeren der bestemmer, så hvorfor ikke glemme debatterne om pirateri, albumsalg og dårlige tider i pladebranchen et øjeblik og lytte til musikforbrugerens egen stemme?

Musikparlamentet giver dig mulighed fro at blive klogere på forbrugeren

Den mulighed giver vi dig i Musikparlamentet d. 24 marts med arrangementet “Musikforbrugeren i fokus, kom og lyt!” Hvorvidt det bliver en traditionel debat er usikker, men du har under alle omstændigheder en unik chance for at  gære dig klogere på den moderne musikforbruger.

Til din rådighed stiller Musikparlamentet et ekspertpanel af folk, der arbejder statistisk med forbruger, et forbrugerpanel bestående af forskellige musikforbrugere  og en moderator, der skal hjælpe os igennem hele seancen.

Info

Sted: Borups Højskole – Frederiksholms kanal 6 –  1220 KBH K.
Tid: 19:00 – ca. 21:30
Pris: 40.- (ingen dankort)
Læs mere om arrangementet her.
RSVP @ Facebook.

Related Posts:

• To nyheder fra musikparlamentet: Debatarrangement og konkurrence.
• 14 Twitterbrugere den ambitiøse musiker bør følge
• Musikparlamentet # 6 – Er dansk musik ramt af janteloven?
• Musikparlamentet

Musikparlamentet starter sæsonen hårdt ud med to tilbud. Det første er et skarpt debat-arrangement med temaet “samarbejde imellem musik og erhvervsliv” og det andet er en innovationskonkurrence, for unge og studerende. Præmien er en billet til Spot festival og muligheden for at præsentere sin ide for et branchepanel.

Det skal ikke være en hemmelighed at vi i YourWaves begge er med i musikparlamentets bestyrelse og meget engagerede i projektet. Målet med arbejdet i musikparlament er at gøre en forskel i musikbranchen – at sætte fokus på nogle problemer og nogle løsnings

Musikbranchen skal sælge ud – 3. Feb på Borups højskole

Musikparlamentet afliver myten om, at kunstneriske og økonomiske interesser ikke kan gå hånd i hånd, og undersøger mulighederne for at skabe frugtbare samarbejder mellem musikbranche og erhvervsliv

DR2s Manden med de Gyldne Ører tegnede for nylig et skarpt billede af en dansk musikbranche, der med cd’en i hånden, i løbet af 90′erne voksende sig stor, doven og forkælet. Serien var en karikatur, men rummede nogle klokkeklare sandheder om en branche, der midt i pengestrømmen mistede sin allervigtigste egenskab, evnen til at tænke kreativt og skabe nye, sunde forretningsmodeller.

Den evne er det nu blevet strengt nødvendig at genopfinde, og her kommer dansk erhvervsliv ind i billedet. Danmark har tradition for at kultur er offentligt finansieret, og det betyder, at samarbejder imellem musikbranche og erhvervsliv ofte er gennemsyret af fordomme og myter om tab af integritet hos musikere, der menes at sælge ud. Det på trods af, at det i andre lande, især USA, er langt mere problemfrit at kombinere rockmytologi med reelle indtægter. Fordi det, når fordommene er vasket væk, reelt er en vindersituation for både musik og erhvervsliv.

Panelet består denne gang af Andreas Kromphardt, konsulent ved Center for kultur- og oplevelsesøkonomi, Mark Lorenzen, Lektor på Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS og Carla Cammilla Hjort, Stifter og direktør i ArtRebels. Moderator: Jakob Martini – journalist på Dagbladet Børsen

Læs mere her

Tid og sted

Onsdag den 3. januar klokken 18.30
Borups Koncertsal, Frederikholms Kanal 24, 1220 Kbh K.
Entre: 40 kroner. (ingen Dankort)

Derudover byder vi på musik med bandet Let Me Play Your Guitar, der i efteråret lå nummer 1 på Det Elektriske Barometer med nummeret “400 Lies” og lige nu er aktuelle med den roste ep “Doing Rainbows”. http://www.myspace.com/letmeplayyourguitar

Innovationskonkurrence – Skab et koncept, der gavner dansk musik

Som et led i et større samarbejde med SPOT festivalen udskriver Musikparlamentet en konkurrence op til årets SPOT festival d. 20-22 maj. I Århus. Præmien er en adgangsbillet til hele festivalen, muligheden for at præsentere sin ide eller sit koncept for et branche-panel og selvfølgelig møde musikparlamentet og farfaterne bag bloggen her J

Internettet har ændret musikbranchen for altid. Musik bruges nu på helt nye måder, og vejene til at udbrede, sælge og tjene penge på musik har ændret sig fundamentalt. Intet tyder på, at forandringerne er ved vejs ende, og musikken og musikbranchens fremtid er derfor uvis, men også pludselig åben for og afhængig af nye idéer og friske tanker.

Opgaven går derfor ud på at formulere en innovativ idé eller et koncept, der med udgangspunkt i de forandrede betingelser for musikbranchen og musiklivet, enten løser et problem eller skaber ny værdi for brugerne af musik.

Det kunne være en musikservice, en alternativ form for festival, en idé til en innovativ liveperformance, et brugerinvolverende pladeselskab, en ny online musikplatform, en alternativ måde at dele viden, samarbejder med andre brancher etc. Kun fantasien sætter grænser, så længe, I er i stand til at argumentere for, hvorfor jeres idé kan udvikle dansk musik i en positiv retning.

Se mere her

Related Posts:

• Kend din modtager! Musikparlamentet sætter fokus på musikforbrugeren
• 14 Twitterbrugere den ambitiøse musiker bør følge
• Musikparlamentet # 6 – Er dansk musik ramt af janteloven?
• Et spændende stillingsopslag i musikbranchen
• Musikparlamentet på Spot: Morgendagens musik – kunst eller kunstig?