To nyheder fra musikparlamentet: Debatarrangement og konkurrence.

Musikparlamentet starter sæsonen hårdt ud med to tilbud. Det første er et skarpt debat-arrangement med temaet “samarbejde imellem musik og erhvervsliv” og det andet er en innovationskonkurrence, for unge og studerende. Præmien er en billet til Spot festival og muligheden for at præsentere sin ide for et branchepanel.
Det skal ikke være en hemmelighed at vi i YourWaves begge er med i musikparlamentets bestyrelse og meget engagerede i projektet. Målet med arbejdet i musikparlament er at gøre en forskel i musikbranchen – at sætte fokus på nogle problemer og nogle løsnings
Musikbranchen skal sælge ud – 3. Feb på Borups højskole
Musikparlamentet afliver myten om, at kunstneriske og økonomiske interesser ikke kan gå hånd i hånd, og undersøger mulighederne for at skabe frugtbare samarbejder mellem musikbranche og erhvervsliv
DR2s Manden med de Gyldne Ører tegnede for nylig et skarpt billede af en dansk musikbranche, der med cd’en i hånden, i løbet af 90′erne voksende sig stor, doven og forkælet. Serien var en karikatur, men rummede nogle klokkeklare sandheder om en branche, der midt i pengestrømmen mistede sin allervigtigste egenskab, evnen til at tænke kreativt og skabe nye, sunde forretningsmodeller.
Den evne er det nu blevet strengt nødvendig at genopfinde, og her kommer dansk erhvervsliv ind i billedet. Danmark har tradition for at kultur er offentligt finansieret, og det betyder, at samarbejder imellem musikbranche og erhvervsliv ofte er gennemsyret af fordomme og myter om tab af integritet hos musikere, der menes at sælge ud. Det på trods af, at det i andre lande, især USA, er langt mere problemfrit at kombinere rockmytologi med reelle indtægter. Fordi det, når fordommene er vasket væk, reelt er en vindersituation for både musik og erhvervsliv.
Panelet består denne gang af Andreas Kromphardt, konsulent ved Center for kultur- og oplevelsesøkonomi, Mark Lorenzen, Lektor på Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS og Carla Cammilla Hjort, Stifter og direktør i ArtRebels. Moderator: Jakob Martini – journalist på Dagbladet Børsen
Tid og sted
Onsdag den 3. januar klokken 18.30
Borups Koncertsal, Frederikholms Kanal 24, 1220 Kbh K.
Entre: 40 kroner. (ingen Dankort)
Derudover byder vi på musik med bandet Let Me Play Your Guitar, der i efteråret lå nummer 1 på Det Elektriske Barometer med nummeret “400 Lies” og lige nu er aktuelle med den roste ep “Doing Rainbows”. http://www.myspace.com/letmeplayyourguitar
Innovationskonkurrence – Skab et koncept, der gavner dansk musik
Som et led i et større samarbejde med SPOT festivalen udskriver Musikparlamentet en konkurrence op til årets SPOT festival d. 20-22 maj. I Århus. Præmien er en adgangsbillet til hele festivalen, muligheden for at præsentere sin ide eller sit koncept for et branche-panel og selvfølgelig møde musikparlamentet og farfaterne bag bloggen her J
Internettet har ændret musikbranchen for altid. Musik bruges nu på helt nye måder, og vejene til at udbrede, sælge og tjene penge på musik har ændret sig fundamentalt. Intet tyder på, at forandringerne er ved vejs ende, og musikken og musikbranchens fremtid er derfor uvis, men også pludselig åben for og afhængig af nye idéer og friske tanker.
Opgaven går derfor ud på at formulere en innovativ idé eller et koncept, der med udgangspunkt i de forandrede betingelser for musikbranchen og musiklivet, enten løser et problem eller skaber ny værdi for brugerne af musik.
Det kunne være en musikservice, en alternativ form for festival, en idé til en innovativ liveperformance, et brugerinvolverende pladeselskab, en ny online musikplatform, en alternativ måde at dele viden, samarbejder med andre brancher etc. Kun fantasien sætter grænser, så længe, I er i stand til at argumentere for, hvorfor jeres idé kan udvikle dansk musik i en positiv retning.





