Kend din modtager! Musikparlamentet sætter fokus på musikforbrugeren

{lang: 'da'}

Hvis man som musiker vil blive bedre til at udbrede sin musik, skal man blive bedre til at tænke i markeder og målgrupper. Det gælder hvad enten man ser musikken som et kommercielt produkt der skal tjene penge eller kunst, der skal udbredes og lyttes til.

Bloggen her har til formål at fortælle om YourWaves erfaringer med markedsføring og promotion af musik på internettet og grundlæggende for enhver effektiv markedsføring er forståelse af et marked og en forbruger. Det diskuteres meget for tiden, om de nye forbrugsmønstre og  markedsomstændigheder er til det bedre eller det værre – om f.eks. digitaliseringen skader eller gavner musikken. Det er ikke af den grund at jeg vil anbefale at man tager til Musikparlamentets arrangement, for uanset hvad man synes om de nye omstændigheder kan det nemlig betale sig at blive klogere på forbrugeren.

Forbrugeren flytter sig, men branchen står stille.

Som jeg ser det, er der ved at opstå en voksende kløft imellem de forestillinger mange har om musikforbrugeren og den reelle forbruger. Ændringerne hos forbrugeren skyldes ikke kun internettet og digitaliseringen, men er også naturlig konsekvens af historiens gang. Forbrugeren er ikke den samme som for 10 år siden. Nye generationer af forbrugere kommer til, de vokser op med nye medier og muligheder og gør oprør imod fortidens vaner. Det er ikke kun et spørgsmål om downloads og iPods, men en ny forståelse af musikken, som kunstform og kunst ændrer sig hele tiden – Det er en naturlig del af menneskets udvikling, så hvorfor vil man så gerne tvinge forbrugeren tilbage til gamle vaner? Det er hverken en sympatisk eller rentabel model. Det er på mange måder det, der sker indenfor musikken i disse år og grunden er ofte at man har mistet kontakten med forbrugeren. Branchen er så fokuseret på at genvinde fortidens velfungerende forretningsmodeller, at den glemmer at udvikle nye modeller der passer til de nye omstændigheder.

En af løsningerne på dette problem er at begynde at tage forbrugeren alvorligt. Hvis man anskuerproblemstillingen med en marketings-optik er det uhyre vigtigt at forholde sig til forbrugeren. Ikke kun for branchen i sin helhed, men også for den enkelte musiker.

I sidste ende er det forbrugeren der bestemmer, så hvorfor ikke glemme debatterne om pirateri, albumsalg og dårlige tider i pladebranchen et øjeblik og lytte til musikforbrugerens egen stemme?

Musikparlamentet giver dig mulighed fro at blive klogere på forbrugeren

Den mulighed giver vi dig i Musikparlamentet d. 24 marts med arrangementet “Musikforbrugeren i fokus, kom og lyt!” Hvorvidt det bliver en traditionel debat er usikker, men du har under alle omstændigheder en unik chance for at  gære dig klogere på den moderne musikforbruger.

Til din rådighed stiller Musikparlamentet et ekspertpanel af folk, der arbejder statistisk med forbruger, et forbrugerpanel bestående af forskellige musikforbrugere  og en moderator, der skal hjælpe os igennem hele seancen.

Info

Sted: Borups Højskole – Frederiksholms kanal 6 –  1220 KBH K.
Tid: 19:00 – ca. 21:30
Pris: 40.- (ingen dankort)
Læs mere om arrangementet her.
RSVP @ Facebook.

Musikforbrugeren i fokus, kom og lyt!

Related Posts:

Dette indlæg er skrevet af Torben Eik

Hvis du har spørgsmål, forslag eller anbefaling til bloggen, er du meget velkommen til at skrive til mig på torben@yourwaves.dk